dafolo-top.png
Her er du:
Lærer > Forudsætninger > Baggrundsviden

Elevers læringsforudsætninger - baggrundsviden

Her finder du artikler om pædagogisk viden af almen og speciel karakter, som kan øge din forståelse og dine handlemuligheder i forhold til netop dine elever.

 

Under punktet "I praksis" til venstre finder du redskaber til arbejdet med elevernes læringsforudsætninger.

Intro tekst:
Det inkluderende klassefællesskab skal rumme et stadig bredere spektrum af elever og behov. Når elever mangler motivation og samarbejdsvilje, kan det have vidt forskellige udtryk: fra den udagerende, impulsstyrede elev til den resignerede og indadvendte elev. Begge dele er lige alvorlige - og lige udfordrende. Skemaet giver inspiration til at finde balancen mellem krav til og tilskyndelse af elever med ikke-kooperative adfærdsmønstre i undervisningen.
Intro tekst:

Af Nina Hein

I Danmark har vi en stærk tradition for skole/hjem-samarbejde. Ifølge Folkeskoleloven skal folkeskolen i samarbejde med forældrene give eleverne en bred faglig uddannelse og fremme deres alsidige udvikling. Skole og forældre forventes altså at samarbejde. Hvad samarbejdet mere konkret kan og bør indebære, er imidlertid ofte uklart for begge parter. Denne artikel handler om forældres oplevelser af skole/hjem-samarbejdet, når deres barn har haft trivselsproblemer i skolen.

Intro tekst:

Af Bjarne Nielsen

Denne artikel udpeger de nødvendige opgaver og roller, som skoleforvaltning og PPR skal varetage for at støtte op om skolens AKT-arbejde og forebyggelse af problemadfærd. Den beskriver samarbejdet mellem skolen, herunder de enkelte lærere, og PPR og forvaltningen, der må fungere for at sikre, at færrest elever må modtage specialpædagogisk bistand uden for klassen.

Intro tekst:
Af Grethe Andersen

Artiklen beskriver en vision for folkeskolen, der omfatter at blive omtalt med stolthed, at kunne rumme de rette udfordringer for alle elever, at være et udviklings-, videns - og læringscenter for såvel skolens elever som ansatte og at være kendetegnet af et velfungerende partnerskab mellem skolens ansatte og elevernes forældre. Artiklen tager fat på forskellige faktorer og de faglige rollers ansvar på vejen mod at opnå visionen.

Intro tekst:
Af Torben Pøhler og Lis Pøhler

Vi ved, at der i skolen er elever, som har svært ved at klare sig som selvstændige læsere på et funktionelt og brugbart niveau i forhold til de forventede krav. Skoler over hele landet screener deres elever med standardiserede gruppeprøver for at tage læsetemperaturen og systematisere og evaluere resultaterne. Men hvordan vurderer eleven sin egen skriftsprogsudvikling, og hvilken hjælp oplever eleven som den bedste?

Intro tekst:
Af Birgitte Aagaard-Nielsen og Helle Bæk

I forbindelse med TV2`s meget roste programserie ”Plan B” er der blevet rettet fokus på de mange intelligenser og læringsstile som pædagogisk tilgang og undervisningsværktøj. Aviserne har på det kraftigste opfordret de danske folkeskoler til at implementere dette. Men sandheden er, at mange af de danske folkeskoler i større eller mindre grad allerede arbejder med teorien om de mange intelligenser og læringsstile.<

Artikeloverskrift:
Intro tekst:

Af Per Hove Thomsen og Dorte Damm

I samtalen om inklusion høres ofte en modsætning mellem inklusion og brug af diagnoser. For eksempel: ”Hvordan kan vi inkludere et barn med diagnosen ADHD?”. Samtidig ses der en generel stigning i antallet af børn med diagnoser og en tendens til, at en diagnose opfattes som en beskrivelse af barnets hele væren og habitus.

Intro tekst:
Hvorfor og hvordan mister nogle drenge motivationen i skolen? Det sætter denne artikel fokus på, ligesom den peger på nogle faktorer, der har betydning for drengenes trivsel og faglige indsats.
Intro tekst:
Af Christian Varming og Marie Kring

I denne artikel sætter vi fokus på, hvordan arbejdet med at sammensætte en egentlig inklusionsstrategi for den enkelte skole kan kvalificere skolens AKT-arbejde og dermed sikre, at skolen reelt bevæger sig mod en mere inkluderende skolekultur. Vi præciserer de forskellige niveauer som AKT-arbejdet i grundskolen udøves i og belyser overvejelser om fordelingen af AKT-ressourcerne i hvert af disse niveauer.
Intro tekst:
Af Pia Hübertz Jensen

KRAP - Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik - er et socialpædagogisk koncept. Det er funderet i den anerkendende tilgang til andre mennesker og er kendetegnet ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer samt ved en udpræget vægtning af det positive, dét som virker. Konceptet hviler desuden på en konstruktivistisk forståelse af mennesket i dets miljø.

 

I denne artikel formidler en AKT-vejleder, hvordan hun med KRAP i rygsækken har arbejdet målrettet med at få en dreng i indskolingen inkluderet i klassens læringsfællesskab.

Artikeloverskrift:
Intro tekst:

Af Daniel Goleman


De børn i 2. klasse, der er mødt i skole denne morgen, arrangerer stolene i klasseværelset i en cirkel, så de er klar til det daglige ritual: Læreren beder hver elev om at fortælle de andre i klassen, hvordan han eller hun har det (medmindre eleven ikke ønsker at dele det), og hvorfor han eller hun føler sådan.

Intro tekst:
Af Niels Egelund

AKT-området kan, hvis man ser det fra de professionelles side, siges at have været en succeshistorie – hvis man betragter vækst som en succesparameter. De sikreste statistiske oplysninger har vi fra amterne, der til de blev nedlagt i 2007 har tal på, hvor stor en del af eleverne i den vidtgående specialundervisning, som var AKT-elever.

Intro tekst:
I Sverige har de i flere år haft fokus på køn og ligestilling i både dagtilbud og skole. Forfatteren til denne artikel fortæller om uddannelsen til genuspædagog og om de muligheder, disse ressourcepersoner har for at ændre den pædagogiske praksis i forhold til køn – hvis de altså får lov.

Der findes en ordliste nederst på siden med oversættelse af udvalgte svenske ord.

Intro tekst:

Af James Nottingham

 

Meningen med uddannelse er ifølge James Nottingham ikke, at eleverne opnår en vis mængde viden, men i stedet at de lærer, hvordan man lærer. Nottingham er konsulent i virksomheden Challenging Learning, der har som mål at øge læringen i skoler og daginstitutioner.

Artikeloverskrift:
Intro tekst:
Af Katrine Møller Kristensen

Denne artikel tager udgangspunkt i begrebet sundhed og har til hensigt at være en øjenåbner, der kan være med til at nuancere og perspektivere de forskellige forståelser og opfattelser, som sundhedsbegrebet dækker over. Ordet sundhed anvendes i stribevis af sammenhænge som om betydningen af ordet foreligger implicit – men er det altid så logisk, hvad der menes, når der tales om sundhed, sundhedspolitikker og sundhedsfremme?

1 2 3 4 Næste
rss.png