dafolo-top.png
Her er du:
Lærer > Læringsmiljø > Baggrundsviden

Styrkelse af læringsmiljøet - baggrundsviden

Artiklerne på denne side behandler på forskellig vis, hvilken effekt et godt læringsmiljø har på elevers læring. Samtidig diskuterer de, hvad der skaber et godt læringsmiljø. Du kan finde artikler om bl.a. LP-modellen, de fysiske rammers betydning, klasseledelse, kommunikation og relationer.   

 

Under punktet "I praksis" til venstre finder du konkrete redskaber til arbejdet med læringsmiljøet.

Artikeloverskrift:
Intro tekst:
Af Thomas Nordahl

De fleste elever møder en skole, hvor de får realiseret deres potentiale for læring og udvikling. De får den faglige viden, de har behov for, får de rette udfordringer, bliver anerkendt, trives, møder lærere, som de oplever, kan lide dem, og de har venner i skolen. De er en del af fællesskabet og får en skolegang, som forældre og lærere ønsker, at alle børn og unge skal have mulighed for at opleve.

Intro tekst:

Af Nina Hein

I Danmark har vi en stærk tradition for skole/hjem-samarbejde. Ifølge Folkeskoleloven skal folkeskolen i samarbejde med forældrene give eleverne en bred faglig uddannelse og fremme deres alsidige udvikling. Skole og forældre forventes altså at samarbejde. Hvad samarbejdet mere konkret kan og bør indebære, er imidlertid ofte uklart for begge parter. Denne artikel handler om forældres oplevelser af skole/hjem-samarbejdet, når deres barn har haft trivselsproblemer i skolen.

Intro tekst:
Af Torben Jakobsen

Denne artikel beskriver, hvorledes skolen kan arbejde med anerkendelse i sine udviklingsprocesser ved benyttelse af metoden Appreciative Inquiry (AI). En metode, som fremmer ressourcetænkningen i skolen og styrker kommunikationskompetencerne til gavn for kvaliteten i relationerne.

Intro tekst:
Af Mette Stavad og Anne Marie Due Schmidt

Skoler bygges til at stå i mange år, mens den pædagogiske praksis ændrer sig med en meget hurtigere takt. Det betyder, at langt størstedelen af de danske skoler i dag er bygget i en anden tid og med baggrund i en anden pædagogisk praksis end den, der praktiseres i dag. De utidssvarende arkitektoniske rammer er problematiske, fordi de gør, at læringen i dag til tider sker på trods af de fysiske rammer.

Intro tekst:
Af Grethe Andersen

Artiklen beskriver en vision for folkeskolen, der omfatter at blive omtalt med stolthed, at kunne rumme de rette udfordringer for alle elever, at være et udviklings-, videns - og læringscenter for såvel skolens elever som ansatte og at være kendetegnet af et velfungerende partnerskab mellem skolens ansatte og elevernes forældre. Artiklen tager fat på forskellige faktorer og de faglige rollers ansvar på vejen mod at opnå visionen.

Intro tekst:

Af Mette Molbæk og Susan Tetler

Inkluderende klasseledelse handler om indsatser, der ikke udelukkende er rettet mod eleven, men i høj grad også om en professionel opmærksomhed på og indsigt i både individ og omverden og især på relationen mellem elevens behov og læringsfællesskabet med henblik på at kunne udvikle de bedst mulige læringsbetingelser for alle elever.

Intro tekst:

Af Margit Weidner

 

Kooperativ læring - eller Cooperative Learning - drejer sig om at etablere fælles, kooperative processer i undervisningen, hvor elever lærer at arbejde sammen i små team. Der er med andre ord tale om en form for gruppearbejde. Alligevel rummer begrebet langt mere end en traditionel tilrettelagt undervisning organiseret som gruppearbejde.

 

Intro tekst:
Af Dorte Holbek

Der findes enorme læringspotentialer i børns kunst, hvis man løbende bruger samtalen omkring kunsten som et værktøj. I det rum, hvor kunsten skabes under fred og ro, kan samtalen folde sig ud. Det er igennem samtalen, at barnet udvikler sit eget visuelle udtryk, får fat på skjulte ressourcer, arbejder med sin identitet og egen livsfortælling samt institutionens, samfundets og verdens fortælling.

Artikeloverskrift:
Intro tekst:

Af Per Hove Thomsen og Dorte Damm

I samtalen om inklusion høres ofte en modsætning mellem inklusion og brug af diagnoser. For eksempel: ”Hvordan kan vi inkludere et barn med diagnosen ADHD?”. Samtidig ses der en generel stigning i antallet af børn med diagnoser og en tendens til, at en diagnose opfattes som en beskrivelse af barnets hele væren og habitus.

Intro tekst:
Af Pia Hübertz Jensen

KRAP - Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik - er et socialpædagogisk koncept. Det er funderet i den anerkendende tilgang til andre mennesker og er kendetegnet ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer samt ved en udpræget vægtning af det positive, dét som virker. Konceptet hviler desuden på en konstruktivistisk forståelse af mennesket i dets miljø.

 

I denne artikel formidler en AKT-vejleder, hvordan hun med KRAP i rygsækken har arbejdet målrettet med at få en dreng i indskolingen inkluderet i klassens læringsfællesskab.

Intro tekst:
Af Thomas Nordal

Denne figur udtrykker forholdet mellem på den ene side lærerens fagorientering, faglige engagement og forventninger til elevernes faglige læring – og på den anden side graden af engagement i og støtte til eleven.
Artikeloverskrift:
Intro tekst:

Af Daniel Goleman


De børn i 2. klasse, der er mødt i skole denne morgen, arrangerer stolene i klasseværelset i en cirkel, så de er klar til det daglige ritual: Læreren beder hver elev om at fortælle de andre i klassen, hvordan han eller hun har det (medmindre eleven ikke ønsker at dele det), og hvorfor han eller hun føler sådan.

Intro tekst:
I forbindelse med et AKT-relateret kursus på en folkeskole mødte jeg for nylig en AKT-medarbejder, der i påfaldende grad var mere optagetaf sine kollegers arbejdsvilkår, end han var optaget af de pædagogiske input, jeg præsenterede på kurset. Dette kom til udtryk, når han vedholdende ytrede sig kritisk om kommunens skolepolitik, og i den forbindelse beskrev det som sin fineste opgave at sørge for, at elever med uafstemt adfærd hurtigst muligt kom ud af klassen, så den "normale undervisning" kunne gennemføres, så lærerne ikke blev forstyrret i deres arbejde.
Intro tekst:

Af James Nottingham

 

Selvværd er en balance mellem succes og fiasko. Det er en kombination af, hvor succesfuld en person mener at være/kunne blive, sammenholdt med, hvordan personen mener at have håndteret/kunne håndtere fejl og fiaskoer. Selvværd kan dermed ses som en mønt med to sider. På den ene side er der karakteristika, der normalt forbindes med selvværd, herunder følelsen af succes, popularitet og indflydelse. På møntens anden side findes ukuelighed, viljestyrke og evnen til at håndtere fiaskoer. Her er der inspiration til, hvordan du kan medvirke til at booste børnenes selvværd.

Intro tekst:
Klasseledelse er en kompleks størrelse med mange komponenter i spil. I denne oversigt finder du en skematisk oversigt over nogle af de væsentligste forhold: grundforståelsen af undervisningen, udformning af læringsmiljø og arbejdsformer, strategier i udførelsen og håndtering af resultater. Oversigten er bygget op omkring modsatrettede udsagn om undervisning og klasseledelse - brug den alene eller i teamet som udgangspunkt for en diskussion om klasseledelse og lærerens rolle.
1 2 3 4 Næste
rss.png