dafolo-top.png
Her er du:
SFO > Læringsmiljø > Baggrundsviden

Styrkelse af læringsmiljøet

Vigtigheden af et godt læringsmiljø gælder ikke kun for skolens undervisningsdel. Også I SFO'en må børnene tilbydes et inspirerende, rummeligt og alsidigt læringsmiljø - i både fysisk og psykisk forstand. Her kan du blandt andet læse om vigtigheden af en inkluderende pædagogik, om pædagogisk nærvær og om inddragelse af krop og bevægelse i leg og læring.

 

Under punktet "I praksis" til venstre finder du konkrete redskaber til at styrke læringsmiljøet i SFO'en. 

Intro tekst:
Af Steen Nielsen og Bent Vigsø

Skolefritidsordningen er et pædagogisk tilbud inden for skolens rammer, som skal bidrage til at opfylde folkeskolens formål ved at fremme børnenes trivsel, udvikling og læring. Et af omdrejningspunkterne i den pædagogiske virksomhed er efter folkeskolelovændringen fra 2008 temaet idræt og  bevægelse. Skolefritidsordningen skal derfor fremover arbejde målrettet og bevidst med idrætslige og bevægelsesmæssige aktiviteter med henblik på at fremme børnenes trivsel, udvikling og læring.

Intro tekst:
Af Steven Knudsen, Rasmus Christiansen og Pia Rosa Jørgensen

BFO Rosenlund er en stor SFO i Skovlunde bestående af fire afdelinger. Der går omkring 370 børn i SFO’en, og der er ca. 37 medarbejdere fordelt ud mellem de fire afdelinger. Ud over de timer, der lægges om eftermiddagen i SFO’en, er Rosenlund endvidere knyttet til skolens 0.-3. klasse, hvor pædagogerne bl.a. varetager frikvartersordninger og sørger for at optimere gode frikvarterer samt det sociale aspekt i børnegrupperne.
Gennem det seneste år har vi planlagt, udviklet og beskrevet idrætsprojektet STRIKE. Projektet løber fra 1. maj 2012 til 1. juli 2014. Med indholdets form, målsætning og målgruppe er det tanken at plante en grundlæggende lyst, motivation og bevidsthed omkring kropslig udfoldelse hos børn i SFO-regi, som kan danne basis for trivsel og god livskvalitet.  
Intro tekst:

Af Katja Bødtger og Max Rasmussen

DGI har siden 2008 arbejdet med at certificere både SFO’er og børnehaver. Baggrunden herfor er, at DGI igennem en 10-års periode har været involveret i mange forskellige udviklingsprojekter på institutionsområdet og har gjort sig mange erfaringer med, hvad der fungerer og ikke fungerer. Desuden har DGI som organisation en målsætning om at samarbejde med landets kommuner om at lave mere idræt, leg og bevægelse på skole- og institutionsområdet. Formålet med forløbet er at skabe de faglige og kulturelle forudsætninger gennem et læringsforløb, således at personalet tør, kan og vil skabe mere idræt, leg og bevægelse i børnenes hverdag.

Artikeloverskrift:
Intro tekst:

Af Katrine Andersen og Balder Brøndsted

Faglig læring behøver ikke foregå siddende på en stol, og leg behøver ikke kun at være for sjov. Skolelærer Katrine Andersen bruger ofte bevægelseslege i sin undervisning. Legene tilgodeser børnenes behov for fysisk aktivitet, samtidig med at det faglige indhold bliver mere håndgribeligt og som regel også mere motiverende for børnene. Denne artikel giver tre konkrete eksempler på bevægelseslege, der kan anvendes i undervisningen i indskolingen og som aktiviteter i SFO'en.

Intro tekst:
Da SFO’erne opstod og voksede op gennem 1990’erne, oplevede børnene oftest to fysisk adskilte verdener: SFO’en og skolen. Mange steder blev SFO’erne indrettet i ledige rum på skolen. Efterhånden som SFO’erne voksede, opstillede kommunerne nogle midlertidige og flytbare bygninger. Der var en tydelig territorial opdeling, og indretningerne bar præg af et markant miljøskifte. Skolen symboliserede med sine fysiske artefakter og strukturer industrisamfundets normer. SFO’en indrettedes med hjemmets artefakter og strukturer som fx hygge og afslappethed. I dag – 20 år efter med 200.000 børn i SFO’en – er der fortsat et stort behov for at drøfte sammenhængen mellem det fysiske rum og pædagogikken i indskolingen. Der skal således findes en afklaring inden for de to yderpunkter, hvor SFO’en enten er et selvstændigt fysisk afsnit med egen pædagogik eller er en integreret del af skolen og dens pædagogik.
Intro tekst:

Af Sanne Gudmann

Temaerne fra de pædagogiske læreplaner har længe været udgangspunkt for den pædagogiske praksis i SFO’erne i Helsingør Kommune. På baggrund af de to temaer personlige kompetencer og sociale kompetencer sætter denne artikel fokus på, hvordan fællesskaber har betydning for børns læring, og hvordan man som pædagog, lærer og leder må handle i praksis for at fremme inklusion og læring.

Intro tekst:

I den nye bog Lille yogi kan du blive klogere på, hvordan man kan lave sund og meningsfuld yoga med børn. 

Intro tekst:
Af Mette Bertelsen og Sanne Thyrgaard Jensen

Denne artikel præsenterer fortællinger om pædagogers kompetenceudvikling i en kontekst, hvor opgaven er at skabe anerkendende fællesskaber. Her introduceres til narrative processers betydning for voksenlæring og for udvikling af en anerkendende pædagogisk praksis i sammenhæng med projektet ”Inklusion i anerkendende fællesskaber”.

Artikeloverskrift:
Intro tekst:
Af Britta Aagaard Thorlann

For at få kreativiteten til at blomstre på skolen skal der laves et inspirerende kreativt miljø, hvor det er let for lærerne og pædagogerne at finde idéer. I denne artikel gives 10 forslag til, hvad man kan gøre for billedkunstfaget, så det også bliver en fornøjelse for ”Sørensen” at undervise i faget. Idéerne kan ligeledes bruges i SFO'en.

Intro tekst:
Af Trine Ankerstjerne

Læring skal integreres og på den pædagogiske dagsorden. Læring er en naturlig del af et børneliv, og med udbredelsen af SFO’er er det nærmest umuligt at komme udenom, idet SFO’en – i sin konstruktion – eksisterer og ikke mindst har sin berettigelse i kraft af skolen. Læring skal derfor forstås i en fritidspædagogisk ramme under nogle forhold, som kan udspille sig på landets SFO’er, fordi man ikke længere kan argumentere for en væsentlighed i den rene forståelse af den traditionelle fritidspædagogik.

Intro tekst:

Af Preben Olund Kirkegaard

To danske undersøgelser afdækker nogle af de udfordringer, som den danske grundskole aktuelt står over for. Undersøgelserne peger også på, hvordan udfordringerne kan håndteres gennem mere komplekse analyser af praksis, herunder hvordan uddannelsesforskningens resultater kan medvirke til at stimulere en mentalitetsændring gennem den systematiske anvendelse af LP-modellen, der gør det muligt at bryde med pædagogisk vanetænkning.

Intro tekst:
Af Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen

Mobning er et fænomen, som har betydning for mange børns liv. Stort set alle børn og unge kender til fænomenet, og mange er på den ene eller anden måde nødt til at forholde sig til mobning i deres hverdag.

Inden for de seneste par år er der i Danmark udviklet ny mobbeforskning, der peger på, at mobning snarere bør ses som et socialt fænomen end som et individuelt problem. Med dette menes der, at mobning må ses som forskellige måder at være sammen på og som en form for bestemte negative mønstre. Perspektivet er altså, at mobning bliver til gennem sociale processer og foregår mellem mennesker. Det betyder, at hvis man ønsker at gøre en indsats mod mobning, så må man sætte ind i en større social sammenhæng.
Intro tekst:
Af Dorte Marie Søndergaard

eXbus: Exploring Bullying in School er et forskningsprojekt, der siden 2007 har arbejdet med at forstå mobning blandt børn i skolen. Der er otte forskere involveret i projektet, og vores opgave har været at forsøge at forstå mobningens mekanismer og de processer og positioner blandt børn, lærere og forældre, der er involveret, når mobningen opstår. På den måde har projektet frem til nu handlet om grundforskning: Hvad er dette overhovedet for et fænomen?
Intro tekst:
EXbus (Exploring Bullying in Schools) gennemførte i perioden november 2009 - januar 2010 en surveyundersøgelse blandt skoleelever på den københavnske vestegn. Undersøgelsen omfattede 1052 elever i 7. og 8. klasse.
Artikeloverskrift:
Intro tekst:
Af Anne Linder og Stina Breinhild Mortensen

Relationer opstår ikke i forbifarten; de kræver tid og opmærksomhed. Her medtænkes Daniel Sterns nyeste idéer om betydningen af bl.a. "De nuværende øjeblikke" med særligt fokus på forandringsøjeblikke.
(Fra Glædens pædagogik)

rss-sfo.gif