dafolo-top.png
Her er du:
SFO > Samarbejde > Baggrundsviden

Styrkelse af samarbejdet

Her kan du læse spændende artikler om flere former for samarbejde, der er en stor og vigtig del af SFO'ens hverdag.

 

Under punktet "I praksis" til venstre finder du konkrete redskaber til at styrke samarbejder i og uden for SFO'en.

Intro tekst:

Af Trine Ankerstjerne

 

Lærere er uddannet til at undervise, og pædagoger til at arbejde med relationer. En af pædagogens roller i skolen er blandt andet at være med til at sikre sammenhæng og bløde overgange i barnets liv. Overgangen mellem børnehave og skole kan gøres langt mere organisk, hvis de to institutioner bliver bedre til at lappe ind over hinanden og henholdsvis pege frem og gribe tilbage, og i den sammenhæng kan pædagogen gøre en afgørende forskel.

Artikeloverskrift:
Intro tekst:
Ved du, hvordan man på bedste vis sikrer, at børn med flygtningebørn får en god start i en dansk skole? Læs med her.
Intro tekst:

Af Stine Clasen

I Aarhus Kommune er de i fuld gang med at kvalificere inklusionsvejledere i skoler og SFO’er. Men hvad er en inklusionsvejleder egentligt, og hvilket funktion skal de ud at varetage? Disse spørgsmål og flere besvares i denne artikel, samtidig med at den beskriver nogle af bevæggrundene bag det store kompetenceudviklingsprojekt i Aarhus Kommune: Folkeskolens Fællesskaber.

 

Intro tekst:

Af Katja Bødtger og Max Rasmussen

DGI har siden 2008 arbejdet med at certificere både SFO’er og børnehaver. Baggrunden herfor er, at DGI igennem en 10-års periode har været involveret i mange forskellige udviklingsprojekter på institutionsområdet og har gjort sig mange erfaringer med, hvad der fungerer og ikke fungerer. Desuden har DGI som organisation en målsætning om at samarbejde med landets kommuner om at lave mere idræt, leg og bevægelse på skole- og institutionsområdet. Formålet med forløbet er at skabe de faglige og kulturelle forudsætninger gennem et læringsforløb, således at personalet tør, kan og vil skabe mere idræt, leg og bevægelse i børnenes hverdag.

Intro tekst:
Af Dorthe Andersen

Inklusion er efterhånden blevet det nye mantra i mange sammenhænge. Men hvad vil det egentlig sige at arbejde inkluderende, og hvordan kan vi i fællesskab bidrage til at udvikle en mere inkluderende praksis, hvor det er aktiv deltagelse i fællesskaber, der er i højsædet? Det er nogle af de ting, som Aarhus kommune ønsker at sætte fokus på i projektet Fællesskaber for alle.
Intro tekst:
Af Lars Wørts

Børn og Unge i Århus Kommune gennemfører pilotprojektet ”Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling” (KRAI), hvor indskoling og børnehave indgår i et integreret samarbejde. Lisbjergskolens indskolingsafdeling og Lisbjerg dagtilbudsbørnehave deltager i pilotprojektet. Artiklen diskuterer udviklingstendenser på førskole- og indskolingsområdet og beskriver, hvordan udviklingsprojektet er grebet an pædagogisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt. Projektet er et aktionslæringsprojekt, hvor samarbejdet mellem pædagoger og lærere med udnyttelse af deres forskellige professionsbaggrund er centralt.

Intro tekst:

Af Mette Hansen og Helle Brandt

 

Folkeskolen står over for mange og store udfordringer. Den kommende folkeskolereform lægger op til et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, og til at skoleeleverne skal have udvidet timetallet. Med indførelsen af en længere skoledag skal pædagoger og lærere samarbejde omkring undervisning, aktivitetstimer og lektiehjælp. Kombinationen af de to faglige tilgange skal give folkeskolen det efterlyste faglige og sociale løft. 

Intro tekst:
Af Susanne Malmborg Harder, pædagogisk konsulent i Køge Kommune

Denne artikel giver en beskrivelse af, hvad mål og indholdsbeskrivelser er, og hvorfor der er kommet krav om, at der arbejdes med mål- og indholdsbeskrivelser i SFO. Den præsenterer nogle enkle eksempler på samarbejde mellem skolens undervisningsdel og SFO-del med udgangspunkt i mål og indholdsbeskrivelser, og afslutningsvis nævnes forhold som bør være særlige opmærksomhedspunkter i arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser.

Intro tekst:
Af Karen Sørensen

Nordbakkeskolens SFO arbejder med inklusion på flere forskellige måder og niveauer. Der er både børn, som fra begyndelsen har brug for noget ekstra for at kunne være en del af fællesskabet, og der er børn, som først længere inde i forløbet viser sig at have brug for noget ekstra. Uanset hvilke børn eller niveauer det drejer sig om, har personalet i flere år arbejdet bevidst med redskaber, der styrker relationskompetencerne hos dem selv og derigennem udvidet fællesskaberne, både børnefællesskaberne i de enkelte afdelinger og det store børnefællesskab med de andre afdelinger. Især har Marte Meo-tilgangen vist sig brugbar.
Intro tekst:
EXbus (Exploring Bullying in Schools) gennemførte i perioden november 2009 - januar 2010 en surveyundersøgelse blandt skoleelever på den københavnske vestegn. Undersøgelsen omfattede 1052 elever i 7. og 8. klasse.
Intro tekst:
Af Mette Marie Ledertoug, psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Gladsaxe

Statistikken viser, at 2/3 af de børn, der modtager specialundervisning eller specialpædagogisk bistand i folkeskolen er drenge. Mere end 70 % af børnene i specialklasser er drenge. ¾ af børnene i dagbehandlingstilbud, på opholdssteder og i døgnbehandling er drenge. Det store frafald på ungdomsuddannelserne er ligeledes hovedsagligt drenge, og samtidig rapporterer Undervisningsministeriets Rejsehold, at lærerne i den danske folkeskole vurderer, at 28,3 % af drengene har ADHD-lignende træk og/eller adfærdsforstyrrelser(1). Når man åbner kartoteksskuffen hos en vilkårlig psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Gladsaxe Kommune ses også en klar overvægt af blå journaler.
Intro tekst:
Trine Ankerstjernes forord til Pædagogik mellem skole og fritid.
Intro tekst:
Af Jørgen Rønsholdt, Annette Groot, Finn Godrim og Else Marie Bech

Denne artikel præsenterer en psykologisk tilgang, hvor nærværet og kontakten til den anden og til selvet er i fokus. Denne tilgang hviler på nogle grundantagelser om menneskets udvikling, om trivsel og læringsprocesser og om relationernes fundamentale betydning. Disse grundantagelser kan udmøntes i fire principper, som vi har sammensat for at beskrive fundamentet for et nyt relationelt professionsperspektiv.
Intro tekst:
Tine Kaae Hansen

Når man som lærer har været frustreret over den traditionelle skolestrukturs begrænsninger, er der en stor tilfredshed i at udvikle en anderledes skoleform, nemlig rullende skolestart og aldersblandede klasser.

Intro tekst:
Af Michael M. Jørgensen

Indførelse af aldersintegrerede grupper i skolen er et opgør med en lang tradition for undervisningens organisering i folkeskolen. Rullende skolestart er en forandring af skolens organisering og implicerer alle skolens aktiviteter, aktører og samarbejdsrelationer. Det er en etablering af en ny kultur og det stiller nye krav til de organisatoriske rammer.

1 2 Næste
rss-sfo.gif