dafolo-top.png
Her er du:
Lærer > Evaluering

Evaluering af undervisning - i praksis

Der findes mange og meget forskellige måder at gå til evaluering af undervisning på. Her på siden finder du redskaber til både at evaluere elevens udbytte af undervisningen og til at evaluere gennemførelsen af undervisningen, metoder og ikke mindst, hvordan vi evaluerer.

 

Under punktet "Baggrundsviden" til venstre finder du artikler om de mange metoder og tilgange til evaluering af undervisning. 

Beskrivelse:

Læs et uddrag fra bogen "Dygtig, dygtigere, dygtigst", udgivet i 2014 og skrevet af Kirsten Baltzer, Ole Kyed og Poul Nissen, som er tre af Danmarks førende personer inden for talentudvikling i skolen. I bogen præsenteres "Undervisningsdifferentieringens ABC" med læringsmål på tre forskellige niveauer, hvor der også er fokus på skolernes begavede og talentfulde elevers faglige udvikling og trivsel. I dette uddrag vises et eksempel på planlægning af en undervisning, der er differentieret på mål ud fra "Undervisningsdifferentieringens ABC" og "Blooms taksonomi".

Beskrivelse:

For at øge elevernes læring og lærernes viden om denne må der foregå dialog og samspil mellem lærer og elev. I dette evalueringsredskab skal eleverne svare på "3 ting, jeg har lært", "2 ting, jeg synes var vanskeligt" og "1 ting, som jeg gerne vil lære mere om". Dermed trænes eleverne i at tænke over egen læring og finde spor på læring - og læringen bliver dermed synliggjort for både elev og lærer.

 

(Fra Den gode time af Lene Skovbo Heckmann, Dafolo 2013)

Beskrivelse:
Klasserumsledelse er ikke kun et anliggende for den enkelte lærer. I teamet kan I arbejde med observation af hinandens klasserumsledelse. Ved at arbejde med et fælles sprog for, "hvad der virker", kan I støtte hinanden i de udfordringer, I møder. Her finder du et skema, som kan bruges til observation af undervisning og som udgangspunkt for den fælles samtale.

(Fra Små skridt - redskaber til evaluering af klasserumsledelse af Gry Bastiansen, Dafolo 2011)
 
Artikeloverskrift:
Beskrivelse:
Redskab til træning af bogstaver i indskolingen. Eleverne skal arbejde to og to med hver deres bogstav. Alternativt kan hele klassen arbejde med det samme bogstav. Aktiviteterne er opdelt efter syv af intelligenserne.
Artikeloverskrift:
Beskrivelse:
Elevens viden om alfabetet tjekkes nemmest og mest effektivt ved en bogstavlæseprøve. Målet er, at eleven skal kunne benævne 24 bogstaver fejlfrit på højst 17 sekunder.
Beskrivelse:

Denne øvelse kan bruges i alle fag, og den understøtter elevernes sociale kompetencer. En af udfordringerne for læreren i indskolingen er at tilrettelægge undervisningen, så den imødekommer elevernes behov for fysisk aktivitet. Kun fantasien sætter begrænsninger for, hvilke træningsopgaver der kan indgå i denne aktivitet. Metoden er effektiv til at arbejde med træningsopgaver, samtidig med at der arbejdes med de sociale kompetencer. 

 

(Fra Cooperative Learning i indskolingen af Hanne Vogelius Mikkelsen, Dafolo 2011)

 

Beskrivelse:
Det er vigtigt, at forældrene føler sig hørt og imødekommet, når de møder op på skolen til forældremøder. Samtidig kan der være  problemstillinger, som lærerne ønsker bliver debatteret, eksempelvis vigtigheden af, at eleverne spiser sund morgenmad forud for en lang skoledag. Det kan være en vanskelig proces i samarbejdet med forældregruppen, når lærerne tillige skal opstille forventninger – der kan opfattes som krav – til det fælles samarbejde om barnets skolegang. Kopiarket Forældremødet giver forældrene mulighed for at tale om barnets skolegang i en åben dialog med andre forældre. Samtidig sætter spørgsmålene på kortene fokus på de problemstillinger, der eksempelvis kan være forbundet med, at et barn ikke spiser morgenmad. Målet er, at forældrene gør sig nogle overvejelser om forhold, der har indflydelse på, at deres barn får en god skoledag og gode rammer for barnets sociale og faglige udvikling. Dokumentet består af 20 kort med spørgsmål, som anvendes til et spil i forældregruppen. Print ark, laminer og klip ud. Forældrene sidder sammen i en gruppe på fire til fem personer. Læreren fastsætter en passende tidsramme, 30-45 minutter. Kortbunken lægges midt på bordet, og forældrene skiftes til at trække et kort og stille spørgsmålet fra kortet. Kortet lægges herefter i bunden af bunken. Hver person i gruppen har nu et minut til at tilkendegive sin holdning til spørgsmålet. Her kan med fordel anvendes et lille timeglas til at styre tiden. Talerækken går med uret rundt. Nu trækker den næste forælder et kort og stiller spørgsmålet fra kortet. Sådan fortsættes, til den fastsatte tid er gået. Spillet kan anvendes som en tilbagevendende begivenhed på forældremøderne, og nye spørgsmål kan tilføjes.

 

(Fra Cooperative Learning i indskolingen af Hanne Vogelius Mikkelsen, Dafolo 2011)

Beskrivelse:
I denne samarbejds- og koncentrationsøvelse bliver eleverne opmærksomme på hinanden som gode samarbejdspartnere, og at de oplever, at deres samlede indsats bliver større, når de samarbejder. Aktiviteten lykkes kun, hvis alle på holdet er opmærksomme og lytter til den talende. Kopiarket består af et sæt ark med fem forskellige tegninger. Derudover skal der bruges 10 stykker blankt papir. Print kopiarkene i to sæt. Eleverne inddeles i to lige store hold, som står på hver en lang række efter hinanden, så de står med front mod den foranståendes ryg. Der skal være god afstand mellem de to hold. Eleverne skal nu konkurrere om, hvilket hold der er bedst til at samarbejde. Eleverne skal instrueres i, at de ikke må tale sammen. Den elev, der står forrest i hver række, udstyres med et blankt stykke papir og en blyant. Kopiarkene deles i to bunker, som blandes, så arkene ikke ligger i samme rækkefølge. Læreren viser det første kopiark fra hver bunke til de to, der står bagerst i rækkerne. Nu skal den bagerste elev tegne tegningen fra kopiarket på ryggen af den elev, der står foran ham, uden at de taler sammen, og sådan fortsætter eleverne, til den forreste elev er nået. Denne tegner nu det, han har mærket på papiret. Læreren indsamler tegningerne, uden at vise dem til eleverne. Nu går den forreste elev ned bag i rækken og skal nu være den første, der tegner. Sådan fortsættes, indtil eleverne har tegnet de fem tegninger fra kopiarkene. Nu sammenligner klassen kopiarkene med elevernes tegninger. Det hold, som har flest rigtige, roses for det gode samarbejde. Det er væsentligt, at læreren italesætter sine positive oplevelser under seancen for eleverne. Målgruppe: 1.-3. klassetrin.

(Fra Cooperative Learning i indskolingen af Hanne Vogelius Mikkelsen, Dafolo 2011)
Artikeloverskrift:
Beskrivelse:
Dagsorden til brug ved læsekonference, hvor blandt andet klassens læsestandpunkt, forslag til fortsatte læseudvikling, pædagogiske strategier drøftes.
Artikeloverskrift:
Beskrivelse:
Reflektionsredskabet SMTTE-modellen er udbredt i pædagogiske kredse. Redskabet skaber grundlag for systematisk planlægning og dynamisk arbejde med udgangspunkt i sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. I denne nye version af modellen er der tilføjet et I - for inklusion. Hvordan vil I sikre jer, at arbejdet med inklusion bliver en del af den pædagogiske praksis? Hordan sikres en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang? Hvordan fastholdes fokus på de sociale relationer og på læringen gennem fællesskabet? Modellen knytter sig til SMITTE-skemaet, der er klar til udfyldelse!

(Fra Sundhedspædagogik i børnehaven - en redskabsbog til inklusion og anerkendelse af Anette Schulz og Ulla Pedersen, Dafolo 2010)

Artikeloverskrift:
Beskrivelse:

Fikseret tankesæt vs. dynamisk tankesæt

Kender du forskellen på et fikseret tankesæt og et dynamisk tankesæt? I dette kapitel beskriver Lene Skovbo Heckmann, hvad der karakteriserer det gode tankesæt, og hvorfor det er vigtigt at have et godt tankesæt, når man skal lære – ikke bare i skolen, men hele livet igennem.

 
Artikeloverskrift:
Beskrivelse:

Her finder du en skematisk oversigt over nogle af de væsentligste forhold i undervisning og klasseledelse: grundforståelsen af undervisningen, udformning af læringsmiljø og arbejdsformer, strategier i udførelsen og håndtering af resultater. Oversigten er bygget op omkring modsatrettede udsagn om undervisning og klasseledelse - brug den alene eller i teamet som udgangspunkt for en diskussion om klasseledelse og lærerens rolle.

 

(Fra "Classroom Management - für Lehrer und für Schüler. Wege zur gemeinsamen Verantwortung für den Unterricht" af Gerhard Eikenbusch i Pädagogik, nr. 2, 2009)

Artikeloverskrift:
Beskrivelse:
Her finder du en såkaldt ”dynamisk iaggtagelsesmodel”, som kan indsættes i fx elevplan og læserapport eller printes og bruges som skabelon for samtale om skriftsprog med forældre eller kolleger.
Beskrivelse:

Dette redskab sætter læreren i stand til sammen med eleverne at undersøge, hvordan praksis ser ud, hvilke timer der fungerer godt, og hvilke timer der kan forbedres. Eleverne skal vurdere både sig selv, deres kammerater og læreren.

 

(Fra Den gode time af Lene Skovbo Heckmann, Dafolo 2013)

Beskrivelse:

Elevplanen har blandt andet til formål at styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Dette skema kan udfyldes af forældrene og eleven hjemme som en forberedelse til en dialog om, hvad elevplanen skal indeholde. Fokus er på trivsel og sociale mål.

 

(Fra Klasse- og læringsledelse – en kopi- og arbejdsmappe af Lene Skovbo Heckmann og Karina Landsbo Villumsen, Dafolo 2009)

1 2 3 4 Næste
rss.png