dafolo-top.png
Her er du:
Lærer > Læringsmiljø

Styrkelse af læringsmiljøet - i praksis

Her finder du redskaber til arbejdet med blandt andet relationer og kommunikation som væsentlige faktorer i et godt læringsmiljø.

 

Under punktet "Baggrundsviden" til venstre finder du artikler, der beskæftiger sig med læringsmiljø på forskellige måder, bl.a. ud fra LP-modellen.

 

Beskrivelse:

Klasse- og læringsledelse handler om, at læreren kan opbygge gode relationer, at han eller hun ved, hvad målet med timen er, hvordan der skal arbejdes, hvad der forventes, hvad der er bestemt på forhånd, og hvad eleven må bestemme selv, således der hele tiden kan skabes passende forstyrrelser. Det hele skal være rationelt, velstruktureret og gennemtænkt. Læreren skal hele tiden have sin person med og være tydelig, så ingen er i tvivl om, hvad han eller hun mener. Skab overblikket over de mange dele af klasseledelsesopgaven med disse 10 gode råd til læreren som klasse- og læringsleder.

 

(Fra Klasse- og læringsledelse – en kopi- og arbejdsmappe af Lene Skovbo Heckmann og Karina Landsbo Villumsen, Dafolo 2009)

Artikeloverskrift:
Beskrivelse:

Formålet med denne sjove leg er at skabe fællesskab og at vise, hvem man er. De eeste redskaber, der skal til, er stole til hver af deltagerne bortset fra en.

 

(Fra Nu skal vi lege i skole og SFO af Gabriella Fromholt, Dafolo 2011)

 

Beskrivelse:

Denne øvelse kan bruges i alle fag, og den understøtter elevernes sociale kompetencer. En af udfordringerne for læreren i indskolingen er at tilrettelægge undervisningen, så den imødekommer elevernes behov for fysisk aktivitet. Kun fantasien sætter begrænsninger for, hvilke træningsopgaver der kan indgå i denne aktivitet. Metoden er effektiv til at arbejde med træningsopgaver, samtidig med at der arbejdes med de sociale kompetencer. 

 

(Fra Cooperative Learning i indskolingen af Hanne Vogelius Mikkelsen, Dafolo 2011)

 

Beskrivelse:

Teamdannelsen er en vigtig grundsten i arbejdet med CL. Eleverne arbejder i team med tre til fire medlemmer i en periode på fire til seks uger. Teamsamhørigheden støttes af valget af en teamfigur. Hvert team vælger sin egen figur, som kan være trolde, troldmænd, hekse, dværge m.v. Teamfigurerne støtter fællesskabsfølelsen og styrker den identifikation, eleverne oplever med figurerne i fortællingerne. Teamfiguren har yderligere den fordel, at læreren, når denne henvender sig til teamet, kan bruge figurens navn. Eleverne oplever derved, at de er ligestillede, da læreren uden teamfigurerne kan komme til at kalde teamet ved en af elevernes navne, som derved bliver fremhævet som noget særligt: ”Nu må eleverne i Patricks team…” Lad hvert team vælge deres egen figur. Cirklen klippes ud, og hver elev farver et felt. Cirklen lamineres og klistres fast på bordet. De færdige figurer lamineres og klistres fast på cirklen. Målgruppe: 1.-3. klassetrin.

 

(Fra Cooperative Learning i indskolingen af Hanne Vogelius Mikkelsen, Dafolo 2011)

Beskrivelse:
I denne samarbejds- og koncentrationsøvelse bliver eleverne opmærksomme på hinanden som gode samarbejdspartnere, og at de oplever, at deres samlede indsats bliver større, når de samarbejder. Aktiviteten lykkes kun, hvis alle på holdet er opmærksomme og lytter til den talende. Kopiarket består af et sæt ark med fem forskellige tegninger. Derudover skal der bruges 10 stykker blankt papir. Print kopiarkene i to sæt. Eleverne inddeles i to lige store hold, som står på hver en lang række efter hinanden, så de står med front mod den foranståendes ryg. Der skal være god afstand mellem de to hold. Eleverne skal nu konkurrere om, hvilket hold der er bedst til at samarbejde. Eleverne skal instrueres i, at de ikke må tale sammen. Den elev, der står forrest i hver række, udstyres med et blankt stykke papir og en blyant. Kopiarkene deles i to bunker, som blandes, så arkene ikke ligger i samme rækkefølge. Læreren viser det første kopiark fra hver bunke til de to, der står bagerst i rækkerne. Nu skal den bagerste elev tegne tegningen fra kopiarket på ryggen af den elev, der står foran ham, uden at de taler sammen, og sådan fortsætter eleverne, til den forreste elev er nået. Denne tegner nu det, han har mærket på papiret. Læreren indsamler tegningerne, uden at vise dem til eleverne. Nu går den forreste elev ned bag i rækken og skal nu være den første, der tegner. Sådan fortsættes, indtil eleverne har tegnet de fem tegninger fra kopiarkene. Nu sammenligner klassen kopiarkene med elevernes tegninger. Det hold, som har flest rigtige, roses for det gode samarbejde. Det er væsentligt, at læreren italesætter sine positive oplevelser under seancen for eleverne. Målgruppe: 1.-3. klassetrin.

(Fra Cooperative Learning i indskolingen af Hanne Vogelius Mikkelsen, Dafolo 2011)
Beskrivelse:
Med denne øvelse kan eleverne opnå et begyndende kendskab til begreberne ”chance” og ”tilfældighed” i matematik gennem praktiske erfaringer. Eleverne slår med en eller to terninger med det formål at få flest af den værdi, der svarer til det troldenummer, de har valgt. Målet er, at den trold, de vædder på, opnår flest point. Eleverne skal gennem praksisoplevelser opnå erfaringer med, hvilken øjenværdi der med størst sandsynlighed fremkommer flest gange. Først spilles med én terning, derefter med to hvor summen adderes. Dokumentet, der kan downloades nedenfor, består af to parallelle øvelser med henholdsvis en og to terninger. Eleverne sidder i team på fem til 10 elever. Læreren udleverer en terning samt det første kopiark til teamet. Eleverne vælger hver en trold og skriver deres navn og nummeret på trolden på arket. Eleverne skiftes nu til at slå med terningen. Eleven med trold nr. 1 får et point, hver gang terningen viser et øje, eleven med trold nr. 2 får et point, hver gang terningen viser to øjne. Det gælder, uanset hvem der har slået med terningen. Hver gang en elev får point, sætter han/hun et kryds i felterne over sin trold. Den elev, der først har fyldt sine felter med krydser, har vundet. Nu fortsættes på samme måde, men med det næste kopiark samt to terninger. Øjnenes værdi adderes, og der spilles som ved første kopiark.Målgruppe: 1. og 2. klassetrin.

(Fra Cooperative Learning i indskolingen af Hanne Vogelius Mikkelsen, Dafolo 2011)
Artikeloverskrift:
Beskrivelse:
www.kaganonline.com/apps kan du downloade apps til iPhone og iPad, som er brugbare i forbindelse med Cooperative Learning.
Artikeloverskrift:
Beskrivelse:

Det gode samvær i en klasse er baseret på et fælles udgangspunkt for, hvordan man behandler hinanden. Knirker de sociale relationer, er det vigtigt at få sat ord på, hvordan man omgås hinanden bedst muligt. Dette redskab bringer en række udsagn om det gode samvær. De kan bruges som udgangspunkt for en diskussion i klassen, og eleverne kan enkeltvis eller i grupper tage stilling til, hvilke udsagn der er vigtige for dem og for klassen.

 

(Fra AKT - hvordan? En inspirationsmappe til AKT-undervisningen 5.-6. årgang af Kurt Andersen, Jette Vibeche Madsen og Lise Schaldemose, Dafolo 2010)

Artikeloverskrift:
Beskrivelse:
Reflektionsredskabet SMTTE-modellen er udbredt i pædagogiske kredse. Redskabet skaber grundlag for systematisk planlægning og dynamisk arbejde med udgangspunkt i sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. I denne nye version af modellen er der tilføjet et I - for inklusion. Hvordan vil I sikre jer, at arbejdet med inklusion bliver en del af den pædagogiske praksis? Hordan sikres en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang? Hvordan fastholdes fokus på de sociale relationer og på læringen gennem fællesskabet? Modellen knytter sig til SMITTE-skemaet, der er klar til udfyldelse!

(Fra Sundhedspædagogik i børnehaven - en redskabsbog til inklusion og anerkendelse af Anette Schulz og Ulla Pedersen, Dafolo 2010)

Artikeloverskrift:
Beskrivelse:

Her finder du en skematisk oversigt over nogle af de væsentligste forhold i undervisning og klasseledelse: grundforståelsen af undervisningen, udformning af læringsmiljø og arbejdsformer, strategier i udførelsen og håndtering af resultater. Oversigten er bygget op omkring modsatrettede udsagn om undervisning og klasseledelse - brug den alene eller i teamet som udgangspunkt for en diskussion om klasseledelse og lærerens rolle.

 

(Fra "Classroom Management - für Lehrer und für Schüler. Wege zur gemeinsamen Verantwortung für den Unterricht" af Gerhard Eikenbusch i Pädagogik, nr. 2, 2009)

Beskrivelse:
Skemaet kan fx bruges i forbindelse med de indledende drøftelser på skolen, når der skal udarbejdes nye ordens- eller samværsregler, eller når der skal ske en revision af de eksisterende. Spørgsmål til drøftelse kunne lyde: Hvordan ønsker vi, at tryghed, demokratisk dannelse og ro i undervisningen afspejler sig i skolens ordensregler eller klassens samværsregler?

 

(Fra Skolens værdiregelsæt af Susanne Malmborg Harder, Mai-Britt Herløv Petersen og Susanne Ploug Sørensen, Dafolo 2010)

Beskrivelse:

Dette redskab sætter læreren i stand til sammen med eleverne at undersøge, hvordan praksis ser ud, hvilke timer der fungerer godt, og hvilke timer der kan forbedres. Eleverne skal vurdere både sig selv, deres kammerater og læreren.

 

(Fra Den gode time af Lene Skovbo Heckmann, Dafolo 2013)

Beskrivelse:

Elevplanen har blandt andet til formål at sætte ord på udviklingen af elevens sociale kompetencer. Dette skema kan udfyldes af eleven (evt. i samarbejde med forældrene) hjemme som en forberedelse til en dialog med læreren, hvad elevplanen skal indeholde. Fokus er på sociale kompetencer og arbejdsvaner.

 

(Fra Klasse- og læringsledelse – en kopi- og arbejdsmappe af Lene Skovbo Heckmann og Karina Landsbo Villumsen, Dafolo 2009)

Artikeloverskrift:
Beskrivelse:
Brug dette dokument til forældreinformation om klassens sociale mål. Arket fyldes ud med det aktuelle mål for perioden, så forældrene får en bedre forståelse for, hvilken adfærd barnet har, når han eller hun lever op til målet.
Beskrivelse:
Enhver skole bør have et sæt ordensregler som de rammer, inden for hvilke skolens forskellige aktører skal gebærde sig. Dette skema kan være en støtte i processen: Hvordan skal arbejdet tilrettelægges? Hvordan skal tidsplanen se ud? Hvem skal inddrages?


(Fra Skolens værdiregelsæt af Susanne Malmborg Harder, Mai-Britt Herløv Petersen og Susanne Ploug Sørensen, Dafolo 2010)

1 2 Næste
rss.png