dafolo-top.png
Her er du:
Skoleledelse > Handlemuligheder > Skolens struktur

Skolen struktur

Her finder du input til overvejelser om skolens struktur set ud fra forskellige synsvinkler, lige fra relationerne mellem skole og SFO til emner som rullende skolestart og æstetiske hensyn i skolens læringsrum.

 

Manchet:
Tidligere har man i skoleledelsesforskningen opereret med tre adskilte typer af ledelse: instruerende ledelse, transformativ ledelse og distribueret ledelse. Den aktuelle udvikling peger dog i retning af, at disse tre perspektiver må integreres i et samlet fokus på det, der er skolens kerneaktivitet: elevernes læringsudbytte. Denne ledelsesform kan betegnes ledelse for læring eller læringscentreret skoleledelse, hvilket sætter en ny dagsorden: Det er med andre ord pædagogisk ledelse version 2.0.
Manchet:

I 2006 besluttede Frejaskolen og Vigerslev Allés Skole (VAS) at indlede et treårigt samarbejde om et inklusionsprojekt. Frejaskolen er en specialskole for børn med autismespektrum-vanskeligheder og Vigerslev Allés Skole er en almindelig, tosporet folkeskole. Skolerne ligger geografisk tæt på hinanden i Valby i København. Projektperioden var august 2007 - juni 2010. 

Manchet:
Hvad taler vi om, når vi taler om inklusion? Det kan være mange forskellige ting, alt efter hvem man spørger. Denne artikel afdækker de forskellige diskurser, der ofte benyttes i talen om inklusion, og forsøger at få forståelsen af inklusion tilbage til de to hovedbetydninger, som de arbejder med hos Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.
Manchet:
Tidligere var skoleledelse en selvfølgelighed, som næsten ingen snakkede om. Nu taler alle om det. Denne artikel analyserer baggrunden for det store fokus på skoleledelse samt identificerer, hvad der menes med god skoleledelse. Der peges på, at god skoleledelse kræver tydelig ledelse på tre niveauer – forvaltningsniveau, skoleniveau og teamniveau – ligesom det understreges, at god skoleledelse har sit hovedfokus på skolens pædagogiske udvikling.
Manchet:
Visse iagttagere ser klasseledelse som en tidstypisk modebevægelse og en form for ”konceptpædagogik”, der kan trækkes ind som en anden ”mirakelkur” uanset, hvad den pædagogiske problemstilling måtte være. Dette skulle så være årsagen til, at klasseledelse er så meget ”i vælten”, som tilfældet er nu. I samme forbindelse nævnes klasseledelse også som en managementteori sammen med pædagogiske programmer som bl.a. LP-modellen eller Cooperative Learning, hvis fare angiveligt skulle være en øget instrumentalisering og manualisering af pædagogikken (Szulevicz, 2012). Ovenstående misforståelse har nærværende artikel som formål at udrede.
Manchet:
Regeringen har sat som mål, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have mindst én ungdomsuddannelse i 2015, og det er et mål, der er stor enighed om blandt partierne i Folketinget. En styrkelse af uddannelsesniveauet i Danmark er da også en kilde til fremtidig vækst, demokrati og velfærd. Det er derfor vigtigt, at folkeskolen er i stand til at give eleverne kompetencer, der betyder, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne artikel præsenterer den forskningsmæssige viden, der foreligger i dag, og fremsætter hypoteser, der fremover vil blive arbejdet på ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning.
Manchet:
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) giver uddannelses- og erhvervsvejledning til elever i folkeskolen fra 6. klasse til 10. klasse. UU opsøger desuden andre unge under 25 år, som ikke er i gang med eller har afsluttet en uddannelse. UU varetager også vejledningen af elever på de fleste frie grundskoler.
Manchet:
I gamle dage - ja, det lyder lidt hult - hørte man bare til et skoledistrikt, og dermed var valget truffet om, hvor poderne skulle gå i skole. Man kunne så vælge den lokale folkeskole eller den nærliggende privatskole. Valget blev truffet, når man købte, arvede eller lejede et hus. Man kunne så gå ind i skolenævnet, hvis man ville gøre sin indflydelse gældende, men ellers var det bare sådan, og man fik det bedste ud af det.
Manchet:
Pr. 1. august 2005 trådte ændring af folkeskoleloven om mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser i kraft. Forældre fik herefter ret til at vælge folkeskole til deres barn ikke bare inden for kommunens grænser, men også i andre kommuner. Lovændringen betyder, at det ikke længere er muligt at afvise en elev af pædagogiske grunde. Afvisningen kan nu alene ske med baggrund i kapacitetsgrænsen på den ønskede skole.
Overskrift:
Manchet:
På baggrund af forsknings- og professionsviden skal skolen gøre nytte. Dette er en international tendens, som skribenten i det følgende giver eksempler på.
Manchet:
Når det kan være rimeligt at omtale regeringens frikommuneforsøg her på skoleportalen, skyldes det, at der her tegner sig et mønster af, hvilken retning skoleudviklingen kan forventes at tage, hvis den nuværende regering fortsætter. Da frikommuneforsøg skal godkendes af regeringen, er det allerede nu klart, at det alene er ansøgninger, som falder inden for regeringens politiske målsætninger, der er blevet udvalgt.
Overskrift:
Manchet:
Regler om skoledistrikter findes i folkeskolelovens § 36. Kommunerne er inddelt i skoledistrikter. Til hver skole hører et distrikt. Forældrene har ubetinget krav på, at barnet optages i den skole, der hører til det distrikt, barnet bor i. Hvis forældrene er skilt og bor i forskellige skoledistrikter, og hvis barnet bor skiftevis og lige meget hos begge forældrene, bestemmer forældrene, hvilken af de to distriktsskoler, barnet skal gå i.
Overskrift:
Manchet:
På 1.-7. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold. Holdene kan laves inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Det står i folkeskolelovens § 25, stk. 4. Holddannelsen kan ske af praktiske eller pædagogiske grunde. Holddeling kan være deletimer, samlæsning, valgfag og tilbudsfag, idræt og emneuger, og hvor faglokalers indretning og størrelse gør det nødvendigt at dele eleverne. Evalueringen af de enkelte elevers udbytte af undervisningen kan være en blandt flere parametre ved holddannelse.
Manchet:
Det kommer næppe bag på nogen, at fænomenet Classroom Management i disse tider har fået noget af en renæssance i den danske folkeskole. Nu taler man i stedet om det mere demokratiske og anerkendende ”klasseledelse”. KASA er i den forbindelse et udviklingskoncept, der sætter scenen for skolens arbejde med Klasseledelse og arbejdsmiljø.
Manchet:
Artiklen beskæftiger sig med problemstillinger i forbindelse med anvendelse af evalueringsviden i en organisation. Artiklen belyser, hvordan ledelsen kan anvende evalueringsviden med forskellige hensigter lige fra kontrol til målrettet coaching af medarbejdere. Dette implicerer evaluering som styrings- og planlægningsværktøj, som matcher ledelse i en foranderlig folkeskole med mange dagsordner.
1 2 Næste
rss-leder.png